Hoved

Regler for flydende væsker i håndbagagen.


Rejsetaske-størrelser som håndbagage.

Regler for væsker i håndbagage.



Skal din rejsetaske med som håndbagage eller ikke? Efter 2001 indførtes nye regler for mængden af væske, som flypassagerer må transportere i håndbagagen. Der var ikke ændringer i forhold til den indcheckede bagage.

EU har vedtaget regler, der begrænser mængden af væske, som flypassagerer må medbringe i deres håndbagage. Reglerne gælder for alle flypassagerer, der rejser fra EU-lufthavne. EU's vedtagelse af reglerne skal ses på baggrund af situationen i London den 10. august, hvor britiske myndigheder afslørede planer om at sprænge fly i luften ved hjælp af flydende sprængstof.

Reglerne betyder, at det fremover kun er tilladt at medbringe mindre mængder af væske og flydende stoffer i håndbagagen. Samtidig bliver det nu et krav, at du skal tage overtøjet af og tage bærbare computere og anden større elektronik ud af din taske inden sikkerhedseftersynet.

Hvad må jeg medbringe i rejsetasken som håndbagage? Se tilladte flasker og beholdereStjerneVæsker og væskeformige stoffer: Når der i EU-reglerne nævnes væsker, gelé og væskeformige substanser omfatter det mere end f.eks. vand og læskedrikke. Det drejer sig bl.a. om:

• Væsker som f.eks. vand, juice, saft, suppe og sirup.
• Parfume, barbersprit, eau de cologne o. lign.
• Delvist flydende stoffer som f.eks. hårshampoo og tandpasta.
• Olier og cremer, f.eks. håndlotion eller solcreme.
• Indholdet i beholdere under tryk, f.eks. deodorant, barberskum o. lign.
• Blandinger af faste og flydende stoffer.

Når bagagen pakkes: I håndbagagen er det kun tilladt at medbringe væsker eller flydende stoffer i beholdere, der maksimalt kan rumme 100 milliliter (én deciliter) Man må godt medbringe mere end én beholder i sin håndbagage, men ikke flere end der kan være i en zip flight bag - gennemsigtig, genlukkelig pose med et rumfang på én liter.

I lufthavnen:
Ved sikkerhedseftersynet skal flypassagererne fremvise de beholdere man medbringer, som indeholder væsker eller væskeformige stoffer.

Du skal tage sit overtøj af (jakke, frakke mv.), da dette skal screenes for sig selv. Overtøj placeres på båndet før du selv går igennem sikkerhedseftersynet. Hvis du medbringer større elektronisk udstyr – f.eks. en bærbar computer – skal dette også screenes for sig selv, og skal derfor tages ud af tasken og lægges på båndet før du går igennem sikkerhedseftersynet. De nye regler træder i kraft mandag den 6. november 2006 og omfatter alle lufthavne indenfor EU samt lufthavnene i Norge, Island og Schweiz. Reglerne vil være gældende indtil videre.

Da væsker og væskeformige stoffer efter EU's regler kun må medbringes i flypassagerens håndbagage i beholdere, der kan rumme maksimalt 100 milliliter (én deciliter), er det vigtigt, at den enkelte flypassager allerede hjemmefra sikrer, at væsker og væskeformige stoffer i størst muligt omfang er placeret i den indcheckede bagage (i kufferten).

Undtagelser fra reglerne:
Visse væsker og væskeformige stoffer er undtaget fra EU’s regler. Det drejer sig f.eks. om babymad, medicin o.lign., som må medbringes til brug på rejsen i større kvanta end 100 milliliter. Man bør dog være forberedt på, at sikkerhedspersonalet kan forlange bevis for væskens ægthed.

Du vil fortsat have mulighed for at medbringe væsker og væskeformige stoffer, som er anskaffet efter at man har passeret sikkerhedseftersynet, hvis:

• Det er købt i en butik, hvor man viser sit boarding pas (f.eks. toldfri butikker) • Det er købt ombord på et fly fra et EU-luftfartsselskab.
Kilde: Statens lufthavnsvæsen.


Regler for størrelse af håndbagage.



Flyselskabers regler for håndbagage"
Trolley-rygsæk med maximale mål Maks. mål for SAS:
lxbxh: 55x40x23 cm. (summen må ikke overstige 115 cm)
Vægt 8 kg.


Det er vigtigt at bemærke at målene varierer fra selskab til selskab, så du bør selv checke reglerne for dit selskab. I nogle tilfælde skal de store enheder af håndbagage afleves ved ombordstigning, og bliver af pladshensyn alligevel fragtet i lastrum sammen med den øvrige indcheckede bagage.
Sammen med de fysiske størrelses mål enkeltvis er der således også summen af disse, samt vægten at tage hensyn til. Nedenfor er en god liste med de fysiske størrelses-mål udarbejdet af 3ferietilbud.dk

Se mere om denne håndbagage trolley-rejsetaske

Fysiske mål for håndbagage



 
 
"let rejseudstyr er vejen til gode oplevelser"
Fakta om butikken----------Links Google
Alle priser på hjemmesiden er angivet i DKK incl. moms.

*   Rejsequip - udstyr til globetrottere    *
Spættevej 2, 8600 Silkeborg. Telefon 8682 6644. CVR 20014989.

*
For bestilling: klik på bestil-linket i venstre kolonne. Derved åbner der sig en box, som ligger ovenpå varesiden.
Klik imellem de 2 vinduer, udfyld formularen og send den.

 
 
Bestil varer Bestil varer op-pil